Kevin Diks

Torsdag jagter vi vores 14. gruppespil på 16 sæsoner

På torsdag kan vi kvalificere os til vores 14. europæiske gruppespil på 16 sæsoner siden 2006.

Det er kun glippet to gange - i 2015, da vi røg ud i Q2 til Jablonec, og sidste år med det famøse 0-1-nederlag til Rijeka i EL-playoff.

Sejr eller uafgjort
Det kræver en sejr eller uafgjort mod Sivasspor - hvis vi taber med ét mål, går kampen i forlænget spilletid, for UEFA har afskaffet reglen om, at udebanemål tæller dobbelt. Ellers kunne vi have gået videre med et 0-1-nederlag. Taber vi med mere end ét mål, så er det farvel.

"Ja, man kan jo sige, at vi mangler at spille 2. halvleg, men har et godt udgangspunkt efter 1. halvleg," siger Jess Thorup med en påmindelse om, at vi kun er halvvejs.

Mens "1. halvleg" var på udebane, kan vi til "2. halvleg" se frem til at have 15-20.000 af vores egne fans i ryggen.

"Vi har fået fantastisk støtte fra vores fans hele sæsonen, både på udebane og især hjemme i Parken, hvor vi ikke har tabt i år. Vi håber det selvfølgelig ikke, men det kan godt blive en kamp, hvor vi får brug for al den hjælp, vi kan få," siger Thorup.

"Vi kommer dog med masser af selvtillid fra de seneste uger, og vi frygter ikke kampen, men glæder os virkelig meget til at gå ind og sætte kronen på værket efter rækken af kvalifikationskampe. Men vi skal være på tæerne, for vi så dernede, at de sagtens kan komme til chancer med deres power og fysik," slutter Jess Thorup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT


Alle mand til rådighed
Til formiddagens træning kunne han og staben glæde sig over, at alle spillere er klarmeldt - også Kamil Wilczek, der havde misset de seneste kampe, og Lukas Lerager, der var syg i søndags.

Kamil Wilczek
Kamil Wilczek er tilbage efter sin korte skadepause. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

Andri Baldursson
Vores nye islænding, Andri Fannur Baldursson. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

Bryan Oviedo
Bryan Oviedo er også klar efter sin operation tidligere på sommeren. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK