Tilbage på træningsbanen

Mandag morgen vendte F.C. Københavns trup tilbage på træningsbanen på Peter Bangsvej. Truppen havde været i Esbjerg siden lørdag aften for at forberede sig optimalt til gårsdagens kamp der jo som bekendt blev vundet 3-1.

De spillere der var i aktion i går, brugte dagen på at restituere. Todi Jónsson og Tomas Antonelius var en del på massagebriksen, for at pleje nogle ømme lemmer.

F.C. Københavns sundhedssektor kunne dog glædeligt meddele, at truppen er skadesfri. - altså er Kim Madsen nu også blevet sin knæskade kvit.

De resterende spillere fra truppen brugte en del tid på afslutninger, mens blandt andet Christian Lønstrup og Benny Gall tog sig en løbetur rundt om Damhussøen.

Tirsdag træner hele truppen en enkelt gang (10.00). Hans Backe udtager også truppen til Vejle-kampen i morgen.