Talentpris til Christian Poulsen

FC Københavns landsholdsspiller Christian Poulsen modtog tirsdag en fornem pris.

Den unge midtbanespiller blev hædret med Arlas Talentpris for spillere på U/21-landsholdet.

Der er næppe nogen grund til at beskrive begrundelsen for hvorfor Poulsen skulle modtage prisen. En lynkarriere, der er gået fra Holbæk til F.C. København og landsholdet og efter sommerferien Schalke 04, siger alt om det åbenlyse talent Christian har.

Herfra ønskes der til lykke.