
Sune Smith-Nielsen: Store aftener i vente
UEFA trak her til aften lod til ligafasen i UEFA Champions League, og der venter nogle fantastiske aftener både i Parken, men også ude i Europa.
F.C. København kan se frem til hjemmekampe mod Dortmund, Leverkusen, Napoli og Kairat Almaty samt udekampe mod Barcelona, Villarreal, Tottenham og Qarabag.
”Det er nogle spændende modstandere, som vi glæder os rigtig meget til at skulle spille mod," siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.
"Det er yderst sjældent, at du i europæisk regi kan gå ind til kampen og ikke forvente en stærk modstander, og den forventning er kun mindre, når vi deltager i den største turnering af alle.”
”Vi glæder os enormt meget til at skulle dele endnu flere europæiske aftener med alle dem, som holder med F.C. København. Både i Parken eller ude i Europa. Det bliver stort for os alle.”
Målsætningerne for den europæiske kampagne
"Nu skal vi konkurrere, og vores målsætning og fokus for holdet er ,at vi skal stå blandt de 24 bedste hold i ligafasen, og dermed kigge ind i flere europæiske kampe i februar 2026,” siger Sune Smith-Nielsen.
Kampterminerne fastsættes lørdag, og du kan se tidsplanen for billetsalget her.