Spillerne hilser på fansene

Stream FCK's europæiske kvalifikation live på FCKTV  

Denne sommer kan du igen følge F.C. Københavns europæiske kvalifikationskampe med sæsonkort eller abonnement inklusive FCK+ abonnement.

Med sidste sommers succesfulde transmissioner af herreholdets europæiske kvalifikationskampe har vi besluttet at fortsætte. Du kan derfor se frem til mere europæisk live streaming i vores app og på tv.fck.dk.

Uanset om du er i sommerhus, på festival eller på solferie i udlandet kan alle FCK+ abonnenter, sæsonkortholdere og øvrige abonnenter følge F.C. Københavns vej i Europa.

UEFA Champions League Q2-runden

F.C. København træder ind i 2. runde af UEFA Champions League-kvalifikationen på følgende datoer, den 22./23. juli og den 29./30. juli.

Vores modstander findes ved lodtrækning den 18. juni 2025.

Hvis du er forhindret i at se hjemmekampen live i Parken, kan du i stedet følge med på FCKTV.

Derudover vil vi forsøge at sikre rettighederne til udebanekampen i kvalifikationen, hvis rettigheden er til salg og kan opnås ved en fair markedspris.  

Går F.C. København videre til næste runde i Champions League-kvalifikationen, vil også denne hjemmekamp blive vist live i vores app og på tv.fck.dk med sæsonkort eller abonnement inklusive FCK+ abonnement.

Få adgang til FCKTV-livestreaming med FCK+ abonnement for 69 kr./md. (uden binding) her.