0-4-nederlag i Viborg
F.C. København var bagud 0-3 efter et kvarter og kom sig aldrig over den forfærdelige start og endte med at tabe 0-4.
Det begyndte med et uheldigt selvmål af Birger Meling efter 53 sekunder, og syv minutter senere straffede Dorian Junior et boldtab omkring midten og øgede til 2-0, hvorefter Asker Beck scorede det tredje, da han kom først på et afrettet indlæg i feltet.
Siden kom vi mere og mere på bolden, men Viborg havde ikke de store problemer med at holde os fra chancer, og først i de sidste ti minutter var der tilløb til noget, og vi havde et par afslutninger forbi mål.
Efter pausen havde vi igen bolden meget, men stadig uden at komme til chancer - og i stedet øgede Charly Nouck midt i 2. halvleg til 4-0 på en kontra.
Det blev også slutresultatet efter en helt igennem skidt præstation af københavnerne.
Holdet
Start-11: Rúnarsson - Beijmo, Gabriel, Sørensen, Meling - Král, Delaney (anf.) – Elyounoussi, Madsen, Robert - Ndjee
Slut-11: Rúnarsson - Suzuki, Gabriel, Beijmo, López - Maseko, Delaney (anf.), Clem, Elyounoussi - Dadason, Ndjee
Næste kampe
Der skal helt andre boller på suppen, når vi torsdag aften spiller den afgørende playoff-returkamp mod FC Inter Turku. Der er kickoff i Parken kl. 19, og du kan finde ledige pladser her på billet.fck.dk.