Jonas Wind

Straffestatistik de seneste 10 sæsoner

Søndagens straffespark i Farum var vores første i denne Superligasæson siden de tre første kampe, hvor Diogo Goncalves scorede ude mod Lyngby og Vejle samt hjemme mod Randers FC.

I de ti foregående sæsoner har vi i gennemsnit fået 5-6 straffespark pr. Superligasæson, og det har svinget fra to i sæsonen 21/22 til 11 i sæsonen 20/21.

Den gennemsnitlige udnyttelsesprocent er 79, dvs vi har scoret på cirka fire ud af fem. Som bekendt skød Roony på stolpen i søndags, så p.t. er udnyttelsen 75 % (tre ud af fire).

Det er ikke usædvanligt, at vi ”selvbrænder”, hvis man ellers kan bruge det udtryk om straffespark, som keeperen ikke redder. Af vores 12 brændte straffespark i de 10 foregående sæsoner har vi har sparket fem forbi/over mål samt to på stolpe/overligger, og keeperen har reddet fem.

Europa og pokal
I pokaIen og de europæiske turneringer scorede vi i de ti foregående sæsoner på 15 af 19 straffespark, dvs samme udnyttelsesprocent (79) som i Superligaen. Af de fire misbrugte reddede keeperen to, og vi sparkede to på stolpen, dvs 50/50.

I denne sæson fik vi to straffespark i CL-gruppespil og scorede på det ene, mens keeperen reddede det andet.

Straffespark-statistik 2013-2023


Straffesparks-konkurrencer
I de ti foregående sæsoner har vi været i seks straffespark-konkurrencer – fire i pokalen og to i Europa – og sparket i alt 38 straffespark. Vi scorede på 29 (ca. 75 %) og brændte ni.

Af de ni brændte reddede keeperen tre, og vi skød seks forbi/over. (De tre reddede var alle mod Crvena Zvezda i Parken i 19/20-sæsonen).

I denne sæson scorede vi på alle fire forsøg i straffesparks-konkurrencen ude mod Sparta Prag.

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk)