Showkamp bliver uden Zuma

Stor jubilæums­sektion på FCK.DK

Torsdag den 29. juni lancerede vi en helt ny udgave af vores hjemmeside, hvor vi præsenterer det hidtidige indhold i et helt nyt design, som blandt andet også er “mobilvenligt”.

I dag på vores 25-års dag har vi en digital jubilæumsgave til jer alle i form af en ny og omfattende jubilæums-sektion, der fra forskellige vinkler fortæller klubbens historie gennem 25 år.

Du finder sektionen i hovedmenuen under "1992017". 

Epokerne
Vi fortæller den overordnet i 5 epoker - lige fra den fantastiske start i de første par sæsoner til de stille 90’ere, inden vi igen kom tilbage på toppen omkring årtusindskiftet. Efter fem sæsoner med national succes, fik vi succes i Europa fra sæsonen 2006/07. Efter den fantastiske 2010/11-sæson holdt vi os i Top 2 og spillede europæisk hvert år, inden der efter nogle år blev lagt et nyt fundament til en udvikling mod nye højder: for første gang nogensinde vandt vi The Double to sæsoner i træk og nåede længere end nogensinde i Europa.

Sæsonerne
Vil man dykke længere ned i historien end de 5 epoker, fortæller vi også om hver enkelt af de 25 sæsoner med tilhørende fakta om førsteholdstrupperne, spillerstatistik og en detaljeret oversigt over alle til- og afgange for hver sæson - med link til alle de gamle transfernyheder i FCK.DK-arkivet. For mange sæsoners vedkommende har vi også samlet de bedste TV-klip fra FCK TV - og resten skal nok komme.

Derudover er der selve kamparkivet - i hovedmenuen under "Kampe" - med alle kampe siden 1992.

Temaerne
Ud over denne kronologiske historiefortælling indeholder jubilæumssektionen også en række temaer: trænerne, anførerne, meritterne, Legends Club samt Telia Parkens historie. Vi har også samlet de mange små historier og anekdoter, som gennem årene er præsenteret under overskriften “Historietimen”. Dem skal der også nok komme flere af hen ad vejen, ligesom vi har et par spændende temaer mere i støbeskeen til de kommende måneder.

Spillerprofiler
Vi kan som noget nyt også præsentere individuelle spillerprofiler på alle spillere, der har optrådt for F.C. Københavns førstehold i officielle kampe såvel som træningskampe. For alle omfatter det p.t. korte spillerfacts, og for Legends Club-medlemmer også en kort biografi om spilleren - det kommer der også på alle øvrige spillere i de kommende måneder.

Tak til…
Vi skylder især en stor tak til altid hjælpsomme Nipserstat.dk og deres store kampdatabase med mange gode søgemuligheder. En særlig tak skal også rettes til Kaare Johnsens og Jan Erik Hansens bog “FC Krøniken” om optakten til F.C. Københavns etablering og de første ca. ti leveår.