Stephan: Vi skal bare fokusere på os selv

Stephan: Vi skal bare fokusere på os selv

- Det siger sig selv, at det er vigtigt at få en god start, hvilket er ensbetydende med tre point til os, siger Stephan Andersen, der som den eneste i truppen har spillet samtlige 1.530 Superliga-minutter i efterårssæsonen - og også alle de europæiske opgør, mens Johan Wiland og Kim Christensen hver har spillet en kamp i DBU Pokalen.

- Som målmand vil jeg selvfølgelig hellere vinde 1-0 end 2-1, men det vigtigste er bare, at vi vinder. Forhåbentlig kan det også lægge lidt pres på konkurrenterne, men dybest set skal vi bare fokusere på os selv, vores spil og vores resultater. Men derfor kan man da godt håbe, at FCM smider nogle point i starten og mærker presset, hvis vi begynder at hale lidt ind, tilføjer den rutinerede keeper, der også ser ud til at skulle vogte målet i forårspremieren mod FC Vestsjælland på søndag.

- Det bli'r fedt at komme i gang igen, og vi skal jo også spille på et helt nyt og lækkert græstæppe, slutter Stephan.

Spillerne tester det nye græs for første gang lørdag formiddag, hvor træningen er "lukket" og henlagt til Telia Parken. Her er taget blevet kørt over banen for at skåne den mest mulig op til på søndag, så mens snefnuggende hvirvler rundt i luften på Østerbro, kan banepersonalet i fred og ro gå og kridte banen op. Selve kampen afvikles uden taget på.



>> Køb din billet her