Niels Frederiksen: - Vi har noget til gode

Status på Zanka

F.C. Københavns anfører Mathias Zanka Jørgensen landede uheldigt efter en nærkamp med Peter Madsen i udekampen i lørdags mod Lyngby. Zanka blev i går scannet i det medtagede venstre knæ, og i dag blev resultatet - og et foreløbigt svar - klart.

F.C. Københavns læge Morten Boesen forklarer:

- Zanka har pådraget sig en ledbåndsskade, der gør at han skal igennem en operation. Ved samme seance går vi de øvrige strukturer i knæet igennem. På MR scanningen så det ud til at Zankas korsbånd er intakt, men funktionen af det vil vi ligeledes teste under operationen. Dog ser det med ledbåndsskaden alene ud til at Zanka er ude de næste par måneder, siger Boesen.

-Jeg er selvfølgeligt skuffet over at skulle stå foran en længere pause og gå glip af en masse spændende kampe her i efteråret, men omvendt er jeg glad for, at det egentligt er bedst case scenario, at det er ledbåndet og ikke korsbåndet, den er gal med. Jeg skal opereres på torsdag, så der er selvfølgelig et forbehold for at de undersøgelser, der bliver foretaget samtidig der, viser komplikationer med korsbåndet, men umiddelbart ser det godt ud, og jeg er derfor trods alt optimistisk, siger Zanka.