Viktor Claesson

Statistikken er ikke med Silkeborg i Parken

Da vi senest spillede Superliga hjemmekamp mod OB, var det 20 år siden, gæsterne seneste havde vundet en Superligakamp i Parken. Nu får vi besøg af Silkeborg, som kun har ventet 17 år.

Siden Silkeborgs 3-2-sejr i sæsonafslutningen i foråret 2006, hvor vi allerede havde sikret mesterskabet, har besøgt Parken 16 gange uden at vinde. Sidst de var foran i Parken var i september 2010, hvor de første 1-0, og kampen endte 2-2.

Statistikken er altså med løverne, med hvad angår den aktuelle formkurve, så er der fremgang for Silkeborg. Efter at have indledt sæsonen med to nederlag til Brøndby og Midtjylland, slog de Vejle hjemme, spillede 2-2 i Aarhus og slog senest FC Nordsjælland 2-0.

Syv point efter fem runder er Silkeborgs næsthøjeste i deres seneste ti Superliga-sæsonstarter, og man skal huske, at de ud over Vejle har mødt nr. 2-5 i den aktuelle tabel, mens vi selv kun har mødt hold fra den nedeste halvdel.

Silkeborg har endnu en udesejr til gode denne sæson, men sidste sæson var der ikke den store forskel på, hvor mange point de hentede hjemme på kunstgræsset og på udebane: hjemme V6, U4, T6, ude V5-U4-T7.

Mestrenes sjette Superligasejr i træk?
Silkeborgs sejr i søndags over FC Nordsjælland betød, at F.C. København nu er det eneste hold med maksimumpoint.

Selv om der er enorm interesse i København for onsdagens altafgørende returkamp mod Raków Czestochowa, så gælder det for staben og spillerne nok en gang om den klassiske tilgang med at tage én kamp ad gangen.

Neestrup må stadig se bort fra David Khocholava, som genoptræner planmæssigt efter sin knæoperation, og ellers må de kommende dage vise, hvor tæt Elias Achouri og Andreas Cornelius er på at være klar igen.

Andreas Cornelius
Andreas Cornelius er begyndt at træne med igen i denne uge. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Truppen havde fri onsdag, men træner normalt på Nummer 10 torsdag og fredag kl. 11.00. Se programmet for de kommende uger her på kalenderen (der kan løbende komme ændringer).

Har du brug for praktisk information om kampen på lørdag, finder du det meste her i Tilskuerinformation. Ellers er der også svar på mange spørgsmål i Kundeservice FAQ.