
Stadig ledige pladser på efterårets FCK TRÆNING for piger og drenge
I uge 34 (18.-22. august) indleder vi efterårets FCK TRÆNING hos en række af vores samarbejdsklubber i København og på Sjælland. Mange piger og drenge har allerede booket plads til en ugentlig times træning, og flere kan stadig nå at være med.
FCK TRÆNING er for årgang 2011-2019 og er et supplement til træningen i egen klub, og du behøver ikke være medlem i en klub for at deltage.
Al træning varetages af FCK-trænere, som er uddannet i at træne børne- og ungdomsfodboldspillere, og vi forsøger at komme rundt, så du har god mulighed for FCK TRÆNING i dit nærområde.
Her træner vi i efteråret:
• B.73 Herlev
• B1903 (kun keeper-træning)
• BK Hekla på Amager (alm. og keeper-træning)
• DGI Byen
• FC Helsingør/Helsingør IF
• Greve Fodbold
• GVI i Gentofte
• HIK i Hellerup
• Jægersborg BK
• Kastrup Boldklub
• Raklev GI ved Kalundborg
• Roskilde BK 06
• Sundby BK
FCK TRÆNING kører fra uge 34-50, undtagen efterårsferien i uge 42. Det er forskelligt, hvilke ugedage og klokkeslæt vi træner de forskellige steder og for hvilke årgange, men alt det kan du se på denne side.
FCK TRÆNING koster 2.295 kr. for en halvsæson og inkluderer en FCK tøjpakke fra adidas med langærmet trøje, t-shirt, shorts og fodboldsokker.
>> Book pladser direkte her på billet.fck.dk