Ståle: N'Doye var outstanding igen

"Dame var klart vores Man of the Match igen i dag, han var outstanding, også før pausen, da vi havde svært ved at følge med," sagde Ståle efter 1-0-sejren i Odense, hvor N'Doye skrev historie med sit mål nr. 100 for klubben.

"Vores presspil sad ikke som det skulle før pausen, så de vendte spillet for hurtigt, og der var for store afstande i holdet, og Zeca, Falk og Thomsen smed for mange bolde væk på midtbanen. Det var synd for Varela, for han gjorde egentlig, hvad vi forventede af ham."

"Vi gik efter pausen over til at spille med tre mand bagud, og de første 25 minutter sad jeg med en rigtig god fornemmelse, for der dominerede vi og skabte også chancen, der kunne have afgjort, da Viktor var alene igennem."

"Siden kom OB tilbage i kampen, og det blev lidt mere uroligt, men vi fik heldigvis scoringen ved N'Doye. Sejren giver lidt ro, for nu kommer kampene tæt i de næste uger. Vi må undvære Zeca mod Brøndby, men det er hvad der sker, når han længe har spillet på kanten af karantæne. Men vi har hele foråret manglet 2, 3 eller 4 mand hver gang, så holdudtagelsen er altid lidt af et puslespil, hvor vi også har skullet tage hensyn til, at spillere som Bjelland, Fischer og Varela ikke har været på 100 %," sluttede Ståle fra Odense.

>> Er du klar til GULD-DUELLEN mod FCM 18. april?