Ståle Solbakken

Ståle: Jeg er meget tilfreds

Efter kampen satte Ståle Solbakken disse ord på kampen:

"Det var en god kamp fra vores side af, og havde vi ikke fået alle tre point, havde det været et meget stort tyveri. Vi havde en knapt så god periode efter deres udligning, men ellers var vi gode, og specielt vores 1. halvleg var vældig god, vi skulle dog bare have lukket kampen allerede inden pausen."

"Vores start på 2. halvleg var også god, blandt andet rammer Thomsen indersiden af stolpen, og så får FC Nordsjælland deres eneste skud på mål, og desværre dropper Jesse i den situation. De næste 10 minutter er ikke så gode, men så kommer vi tilbage i kampen - og kontrollerer opgøret herfra og til sidste fløjt."

Alt i alt var Ståle meget tilfreds, specielt efter at vi i torsdags var i aktion i Europe:

"Jeg synes vores præstation i dag er stærk, specielt med tanke på, at vi spillede Europa League i torsdags. Jeg synes det er flot, at vi kan spille så fin en kamp som i dag, så jeg er meget tilfreds efter dagens sejr."