Jubel efter Fischers 1-0-mål i Hobro

Ståle: Især tilfreds med den mentale styrke

Det var en veltilfreds Ståle Solbakken, der opsummerede 3-0-sejren i Hobro:

"Jeg er især tilfreds med den mentale styrke, som spillerne viser. At vi går på banen i dag og dominerer så kraftigt i lange perioder af kampen. Vi laver lidt for mange tekniske fejl, måske især de spillere, der kom senest fra ferie - N'Doye, Kodro og Fischer - men jeg synes vi spiller god fodbold i lange perioder og skaber mange chancer," sagde Ståle og tilføjede:

"Men scorer man tre mål er det vel okay, men vi havde mange næsten-muligheder, hvor det sidste indlæg ikke sad hvor det skulle, og havde det fungeret havde vi lavet endnu flere. Vi ventede nok også lige lovlig længe med at afgøre kampen, men det var alt i alt godt gjort af drengene. Vi fandt tilbage til noget af den tryghed, vi havde i udekampen mod KuPS, så det var et skridt fremad fra de seneste kampe," sagde Ståle, der også meldte ud omkring anførersituationen.

"Ja, jeg har haft en snak med William, og vi er enige om, at det nu er Zeca, der er anfører," sluttede Ståle fra Hobro.