Ståle Solbakken

Ståle: I dag skal vi være bedre i alle faser

"De første 45 minutter var egentlig okay, hvor vi har to gode chancer til at komme foran, og det ville nok have afgjort kampen. Nu får de i stedet det første mål på en dødbold lige inden pausen, og det forstår de at forsvare klogt og heroisk. Men det er ofte svært, når man kommer bagud mod hold, der står så lavt, som de gør," sagde Ståle efter 0-1-nederlaget til Esbjerg i forårspremieren.

"Deres gameplan med kontraer og dødbolde overraskede os ikke, og i perioder synes jeg vi spiller dem rigtigt, men i andre perioder spiller vi ikke hurtigt nok. Det bliver også en urytmisk kamp med mange afbrydelser og dødbolde, men vi kommer til rigtig mange indlæg efter pausen, og selv om de ikke alle var lige gode, så forsvarer Esbjerg sig bare rigtig stærkt i boksen med Austin og Reese, der nærmest var konger i begge felter."

"Men selvfølgelig skal vi formå at få mere ud af det og komme til større chancer, end vi gør i dag. Efter træningslejren havde jeg håbet, at vi var længere fremme nu, men i dag skal vi være bedre i alle faser af spillet. Vi er alt for nemme at køre kontra på, og vores offensivspillere mangler det sidste i at komme fri og i de afgørende pasninger," sluttede Ståle.