Ståle Solbakken

Ståle: Det er ikke afgjort endnu

"Resultatet er retfærdigt, de var et mål bedre end os i dag. Vi havde kun to chancer mod slutningen mod deres fire, og deres offensive spillere var gode og voldte os problemer. Det er ikke afgjort endnu, men 0-1 er et dårligt resultat. Men det er stadig muligt, vi har ikke et bjerg, vi skal bestige, men en bakke er det, vi skal op over," sagde Ståle efter 0-1-nederlaget i Skopje.

"Vi var ikke rigtig komfortable med bolden i dag og lavede nogle dumme fejl. Vi kæmper med vores rytme i øjeblikket, men rent defensivt synes jeg ikke vi er dårligt organiseret, men vi laver nogle individuelle, defensive fejl. Vores ambition var helt klar at score, for det er altid bedre med et udebanemål, og som sagt, chancer var der også," sluttede Ståle med henvisning til bl.a. en kæmpe mulighed til Nicolaj Thomsen i overtiden, hvor makedonerne tydeligvis havde svært ved at hænge med.

Der er returopgør i Telia Parken på næste onsdag (2/8) klokken 20. Køb billet til kampen her.