Viktor Fischer

Spillerreaktioner: En meget vigtig sejr

Her er reaktioner på 3-1 sejren fra Jesse Joronen, Carlos Zeca, Andreas Bjelland, Viktor Fischer og Dame N'Doye. 

>> Torsdag er europæisk aften i Telia Parken - find din plads 

Jesse Joronen
"Der var en fantastisk stemning derinde, vores fans leverede en super opbakning - og de giver så meget energi. Lige meget hvad der sker, giver deres støtte os energi - det var enestående! Jeg havde naturligvis gerne reddet Ercegs mål, men man kan ikke redde alt. Men det er sejren, der tæller, og den er jeg meget glad for - og så må vi få et clean sheet næste gang."

Carlos Zeca
Jeg er så glad - ikke mindst for den støtte, som vores fans gav os. Sejren var meget vigtig, og efter at jeg ikke fik en DERBY-sejr i sidste sæson, er jeg naturligvis meget glad for, at jeg kunne være med til at give vores tilhængere en sejr i dag. Det var en god kamp, en kamp mellem to gode modstandere - men jeg synes, at det bedste hold vandt i dag."

Dame N'Doye
"Det var en god kamp, og vi udførte den opgave, som vi havde fået. Vi havde det rette fokus, vi fulgte vores gameplan og vi gik ikke i panik, da de udlignede til 1-1. Vi fik styr på vores spil, vi pressede fremad og vil fik scoret yderligere to gange i dagens 3-1 sejr. Så skønt at være tilbage i et DERBY, og selvfølgelig ekstra skønt at vi vandt."

Andreas Bjelland
"Sejren har stor betydning, ikke bare for os, men også for vores fans. Jeg synes egentlig, vi havde styr på dem i både 1. og 2. halvleg, men de får så scoret på en omstilling. Men vi kom flot tilbage, vi får scoret to mål mere - og vi hiver en fortjent sejr i land. De havde ikke mange chancer, og vi havde en hel del - så alt i alt kan der ikke være tvivl om, at det rette hold vandt."

Viktor Fischer
"Det her er en vigtig sejr for holdet.  Efter at vi i sidste sæson ikke besejrede Brøndby, er dagens sejr utroligt vigtig. Vi får vist, at vi kan slå dem og at vi kan være med helt i toppen. At jeg fik scoret, var naturligvis skønt, og efter at jeg misbrugte to store chancer, var jeg lige ved at tro, at det ikke ville lykkes - men at jeg så ender med både en assist og en scoring, er selvfølgelig utroligt tilfredsstillende - faktisk er det smukt..."