Jonas Wind

Spillerreaktioner efter sejren i Aalborg

Carlos Zeca
"Jeg scorer jo ikke så mange mål, så jeg var da lidt overrasket over at se den gå ind! Men det vigtigste var, at vi fik sejren, for nu er vi tilbage på 2. pladsen."

"Vi spillede nok ikke fantastisk i dag, men det var vigtigt, at vi fightede og leverede en god performance. Jeg er stolt af holdet! Vi står sammen om det her som hold!"

Jonas Wind
"Det var en rigtig arbejdssejr - det var fandeme dejligt!"

"Alle mand kæmpede, og efter en hård periode uden sejre, er det klart at sejren luner. Vi forsvarer os rigtig godt i dag og giver ikke mange chancer væk, og jeg er stolt af vores arbejde i dag."

Pierre Bengtsson
"Det var virkelig en lettelse at få den sejr!"

"Jeg synes ikke, at forskellen for mig var så stor på at spille i det her system, som når vi spiller 4-4-2. Jeg prøvede at løbe dybt noget mere, men det var ikke altid jeg fik bolden, men jeg fik da bl.a. slået indlægget, som førte til målet og havde også en anden, som Jonas var ved at score på."

"Defensivt synes jeg, at vi var rigtigt stærkt i dag og næsten ikke gav nogen chancer væk. Så alt i alt en meget stabil kamp af holdet."

Nicolaj Thomsen
"Jeg kunne godt mærke, at alle var trætte, da jeg kom på banen."

"Vi fik det resultat, vi gerne ville have, selv om spilet ikke var lige godt hele tiden. Men en stærk holdindsats bærer os igennem, og det siger sig selv, at det var en meget vigtig sejr."