Skotterne så op til Brede!

Skotterne så op til Brede!

Dagen derpå er de skotske medier enige om, at Celtic fortjente sejren mod F.C. København, og de hæfter sig især ved to ting: de danske fans' imponerende støtte til holdet og de danske spilleres højde.

 

"It wasn't a clever performance all round from the Danes," vurderer The Sun, og fortsætter: "In fact, the only thing to applaud them for was the support they brought, a noisy, Carlsberg-fuelled gang who taunted the home hordes with "Are You Rangers in Disguise".

 

FCK-spillerne får ikke megen rosende omtale for deres præstation på banen, og skotterne hæfter sig mest ved deres højde og drøjde, som man åbenbart ikke er vant til på de kanter. Allerede på mandagens pressemøde havde manager Gordon Strachan udtalt sig om disse høje, danske forsvarere, og man var åbenbart bekymrede ved udsigten til at 7 mand i den danske startopstilling målte over 6 feet (1,86 meter). Hos Celtic var det kun midterforsvaren Stephen McManus, der kunne matche den højde.

 

Pressen regnede sig også frem til, at Celtic-spillerne "were dwarfed by a back four and midfield with a combined height of 50 feet"! (50 feet svarer til omkring 15½ meter, og det skal jo nok passe på 8 mand - inklusive Hjalte Nørregaard og Tobias Linderoth)

 

Og Brede Hangeland var ikke bare stor - "He had his own weather system. They should have put a red flashing light on his head to warn planes heading for Glasgow Airport. So slinging high balls into his area was like chucking berries to a giraffe." Og en anden reporter mente, at "Brede Hangeland lurched around like an extra from the Addams Family".

 

Joo, de har humor, journalisterne i Thomas Gravesens nye hjemland...