Allbäck: Fantastiske fans

Allbäck: Fantastiske fans

Marcus Allbäck:

- Vi vidste, det ville blive en fysisk kamp, men jeg synes vi var lidt udsatte i forhold til dommeren, som ikke rigtig var med på det fysiske. Problemet var vores offensiv, vi skaber for lidt, men styrer dog de sidste 25 min. Men den sidste pasning mangler. Vores fans var helt fantastiske, selv om de var 1500 mod 57000... de sang hele kampen, og det løftede os alle, det var virkelig stærkt.

Michael Gravgaard:

- Jeg rammer ikke Nakamura, men det er typisk sådan et straffe, man får på hjemmebane. Vi vidste, han var farlig med sin venstre foden, og her trækker han højre om mig, men jeg rammer ham altså ikke. Vi må erkende, at det nok var fortjent, at de vandt - defensivt er vi godkendt, men offensivt skaber vi minimalt. Til gengæld var det helt vildt med støtten fra vores fans, vi kunne høre dem synge gennem hele kampen.

Jesper Christiansen:

- Vi blev presset i flere perioder, men de har egentlig ikke andre chancer end straffet og hovedstødet i slutningen af 1. halvleg. I 2. halvleg har de ikke noget. Selve straffet ku' jeg ikke gøre noget ved, han sparker knaldhårdt og præcist. Stemningen på stadion var fantastisk, det bliver man ekstra motiveret af.

Tobias Linderoth:

- Jeg synes, vi har godt fat i deres centrale midtbane, men de har to gode kanter. Duellerne med Gravesen var fair og reelle, der er ikke noget at snakke om. Men trist at vi taber på et straffe, for ingen af holdene skaber meget. Vi må bare arbejde på offensiven og er nødt til at komme mere frem på banen i de kommende kampe.