Skadesnyt

Ved onsdagens stævne i Globen i Stockholm pådrog et par spillere sig skader. Peter Møller vred om på venstre ankel i den første kamp mod HJK Helsingfors, og F.C. Københavns lægestab vurderer, at Møller kan genoptage den fulde træning med resten af truppen om 7-10 dage.

Jesper Bech blev taget ud af frygt for en fiberskade. Det viste sig dog ikke at være alvorligt, og Bech genoptager træningen mandag i næste uge.


Peter Møller vred om på foden i Globen