Mamoudou Karamoko

Silkeborg venter i sæsonens første testkamp

Onsdag kl. 13 spiller vi sæsonens første træningskamp, når Silkeborg besøger Nummer 10. En kamp, vi streamer i vores app og på tv.fck.dk *), og som du også er velkommen til selv at overvære. Den spilles på bane 2 nærmest klubhuset på Jens Jessens Vej.

Det er fjerde gang siden 2020, at vi tester formen mod Kent Nielsens tropper, og det er ikke tilfældigt, for det har hver gang været gode træningskampe, hvor vi er blevet godt matchet og godt udfordret. Det viser resultaterne også, som du kan se i faktaboksen nederst på siden!

Silkeborgs pre-season
Silkeborg indledte træningen den 28. juni, og onsdagens opgør er også deres første træningskamp.

“Den første periode handler altid mest om det fysiske, men de taktiske elementer komme i spil i takt med, at vi begynder at spille træningskampe,” siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Efter vores kamp tager Silkeborg på en lille træningslejr, der afsluttes på lørdag med en kamp i Tønder mod SønderjyskE.

Ugen efter venter to træningskampe hjemme i Silkeborg mod FC Helsingør den 11. juli og Viborg den 15. juli, og weekenden efter indleder de 3F Superliga med en hjemmekamp søndag aften mod Brøndby.

>> Se vores pre-season program her

Silkeborg-truppen
Silkeborg har foreløbig sagt både farvel og goddag til en håndfuld spillere:

Ud:
Oscar Hedval, FC Midtjylland
Sebastian Jørgensen, Malmö FF
Mads Kaalund, Hvidovre
Lasse Vigen, kontraktudløb
Lukas Klitten, Frosinone (leje retur)
Gustav Dahl, karrierestop

Ind:
Jacob Pryts, Fremad Amager
Andreas Pyndt, Brøndby IF
Frederik Carlsen, Hvidovre IF
Frederik Carstensen, FC Fredericia (leje retur)
Oscar Fuglsang, Nykøbing FC (leje retur)

I denne uge træner vores tidligere U19-spiller Emil Møller med i Silkeborg.


*) Kampen kan ses med et FCK+ abonnement, som er inkluderet for kortholdere og abonnenter - og ellers kan tilkøbes for 59 kr. pr. måned (ingen binding)

 

Faktaboks: Tidligere testkampe mod Silkeborg

Den 30. august 2020 tabte vi 1-3 til Silkeborg i en kamp på 4 x 20 min., som - under corona - blev spillet uden tilskuere i Parken. Rasmus Falk scorede vores mål på hovedstød.

>> Matchsite

- - - -

Den 27. juni 2022 tabte vi 0-2 på Nummer 10 efter 0-0 ved pausen.

>> Matchsite

- - - -

Den 3. september 2022 tabte vi 0-3 på Nummer 10 i en 45 minutters testkamp for spillere, der ikke var i aktion, da vi aftenen inden slog Silkeborg 1-0 i Parken på et måla af Viktor Claesson.

>> Matchsite