Jubel efter scoring

Sidste nyt før Vejle-FCK

Truppen
Med Falks skade og salget af Daramy er vi tvunget til mindst to ændringer i dagens startopstilling i forhold til Sivasspor-sejren torsdag aften. I vores seneste syv kampe i Superliga og Europa har vi ændret 0, 3, 3, 2, 0, 2 og 2 spillere fra kamp til kamp.

Vi har to mulige debutanter i bruttotruppen, Valdemar Lund og nyankomne Andri Baldursson.

Andri Fannar Baldursson
Baldursson blev budt af velkommen i af Fanklubben i torsdags. Foto: Christian Boier, FCK.DK


Seks nye i Vejle-bruttotruppen
Peter Sørensen har udtaget en bruttotrup med 3 målmænd og 17 markspillere, og der er en del nye navne i forhold til Vejles seneste kamp i mandags mod FC Nordsjælland. Blandt andet kan Mouhamadou Drammeh og Heron Crespo da Silva få debut. Ud er gledet Kevin Custovic, Jacob Schoop samt Mads Greve, som klubben i går solgte til Vendsyssel FF

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT

Dommerne
Dommer: Jonas Hansen
Linjedommere: Henrik Sønderby og Amir Sabic
Fjerdedommer: Aydin Uslu
Var & AVAR: Michael Tykgaard og Jakob Mastrup

Jonas Hansen har dømt en enkelt FCK-kamp før, da vi mødte Avarta i Sydbank Pokalen i november 2020. I den kamp fik Jess Thorup, Alexander Hjælmhof og Victor Kristiansen FCK-debut.

Kort, karantæner og skader
Karantæner: Ingen
Karantænefare, FCK: David Khocholava og Carlos Zeca, hvis de får en advarsel til 6 strafpoint.
Karantænefare, Vejle: Denis Kolinger ved næste advarsel
På skadelisten har vi Rasmus Falk og Marios Oikonomou

TV
Du kan se kampen på Canal 9 og discovery+

Nostalgi
Kun én gang har vi spillet 0-0 i Vejle, men det betød ikke så meget, for vi var allerede danske mestre, og Vejle var allerede dømt til nedrykning. Efter kampen fik vi overrakt trofæet og medaljerne på det "gamle" Vejle Stadion.

Mesterskabet fejres på Vejle Stadion
I maj 2007 fejrede vi det danske mesterskab på Vejle Stadion. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images