Victor Kristiansen og Jonas Wind

Sidste nyt før PAOK FC-FCK

Let formiddagstræning
Torsdag formiddag er spillerne ude på en kort træningsseance på en træningsbane i landlige omgivelser et stykke syd Thessaloniki centrum.

Det er 18-20 grader, og solen er så småt begyndt at bryde gennem den morgendis, der har ligget over området.

Let træning uden for Thessaloniki


Helt i hvidt
For første gang i denne sæson spiller vi europæisk udekamp helt i hvidt.

Vores fire første europæiske udekampe spillede vi i sort, men PAOK har i aften valgt at trække i deres sorte udebanetrøje.

Sidst vi spillede europæisk udekamp i hvidt var kvartfinalen mod Manchester United i august 2020. Der blev som bekendt kun spillet én kamp (i Köln), men vi havde status af udehold. Senere på efteråret 2020 spillede vi i den røde trøje, da vi vandt 2-1 ude over IFK Göteborg.

Holdfoto


Dithmers trupdebut
Andreas Dithmer, som fyldte 16 i august, er for første gang udtaget til truppen til en officiel FCK-kamp. Han vogter til daglig målet for vores U17-hold, men i sommer var han også med i en del af A-holdets træningslejr i Østrig. Dithmer har i aften rygnummer 41.

Andreas Dithmer
Andreas Dithmer til træningen Toumba Stadion. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Topscorer-Jonas
Jonas Wind er stadig topscorer i alle Conference League-grupperne med sine tre mål (to i Bratislava, et mod Lincoln). Han deler dog pladsen med Harry Kane (Tottenham), Gavriel Kanichowsky (Maccabi Tel-Aviv) og Ola Solbakken (Bodø/Glimt).

Jonas Wind



Stillingen inden aftenens kampe
I den anden kamp i vores gruppe tager Lincoln Red Imps imod Slovan Bratislava kl. 18.45.

Slovan har vundet syv kampe i træk, herunder 2-0 hjemme i klubbernes første møde. Lincoln er kommet i gang med ligaen i Gibraltar og har vundet tre af tre mulige.

Stillingen i Conference League-gruppen


(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT

Polske dommere
Dommer: Paweł Raczkowski
Linjedommere: Radosław Siejka og Adam Kupsik
Fjerdedommer: Piotr Lasyk

Der er ikke VAR i Conference League.

Raczkowski er 38 år og født i Warszawa. Han har dømt  i den bedste polske række, Ekstraklasa, siden 2010 og være international dommer siden 2013.

Han er en erfaren dommer, som har dømt en række gruppekampe i Champions League og Europa League og bl.a. også har dømt klubkampe i Japan, Moldova og Saudi Arabien.

Sammen med tre andre polske dommere er han i UEFA’s næsthøjeste dommerkategori, og polakkerne har også en enkelt i elitegruppen.

Vi har fire gange før haft polske dommere i europæiske kampe:

  • 16.09.92 Marek Kowalczyk, FCK-MIkkeli
  • 27.06.93 Michael Listkiewicz, Pogon Szczecin-FCK (TOTO Cup)
  • 01.11.01 Jacek Granat, AFC Ajax-FCK
  • 29.08.19 Paweł Gil, Riga FC-FCK

 

Pawel Raczkowski
Paweł Raczkowski. Foto: John Berry, Getty Images

Kort, karantæner og skader
Kamil Grabara afsoner en spilledags karantæne.

Karantæne ved næste advarsel: Ioannis Michailidis.

På skadelisten har vi Carlos Zeca, Rasmus Falk, Kamil Wilczek og Valdemar Lund.

TV
Du kan se kampen på TV2 Sport X og TV2 Play med pakken "Favorit + Sport"