Mohamed Daramy

Sidste nyt før FC Nordsjælland-FCK

Husk - ikke adgang for udefans
Husk at så længe vi spiller under "Superliga-ordningen" har udefans ikke adgang til kampene.

Zanka 300? Det begyndte i Farum...
Mathias Zanka kan i dag spille sin kamp nr. 300 for løverne. Kun to spillere har flere: William Kvist 425 og Hjalte Nørregaard 320.

Mathias Zanka


Zanka kom første gang til FCK fra B.93 i sommeren 2007, og i sæsonpremieren var han med på bænken i Farum, da vi tabte 0-1. Tre dage senere blev han knæskadet i en træningskamp mod AB i Gladsaxe og var ude to måneder, inden han fik debut i en pokalkamp ude mod FC Fredericia den 26. september, hvor han afløste Oscar Wendt fem minutter før tid.

Indbyrdes statistik
Vi har kun tabt tre af de seneste 21 kampe mod FC Nordsjælland, og den seneste var i maj 2019. Siden har vi vundet seks og spilet to uafgjort.

Vi har vundet tre af vores seneste fire kampe i Farum, og kun tabt én af de seneste ni.

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT

FCN-truppen
Mads Døhr Thychosen og Kamaldeen Sulemana er tilbage fra karantæne og indgår i en 20-mandstrup, hvor Abu Francis også er ny i forhold til FCN's seneste kamp. Ud er gledet Joachim Rothman.

Mandagskampe
Det er vores sjette mandagskamp på en hverdag i denne sæson, og så mange har vi ikke haft i en enkelt sæson siden 2000/01-sæsonen, hvor vi havde syv.

I denne sæson tabte vi den første 1-2 hjemme til Randers FC, men siden har vi vundet tre hjemme (SønderjyskE, AGF og Randers FC) og spillet en uafgjort ude (Lyngby).

Dommerne
Dommer: Sandi Putros
Linjedommere: Jakob Mastrup og René Risum
Fjerdedommer: Patrick Stenzel Rasmussen
VAR & AVAR: Jakob A. Sundberg og Victor Skytte

Putros har dømt os fem gange før – to gange i Esbjerg, to gange hjemme mod Lyngby og senest vores hjemmekamp mod SønderjyskE i februar.

Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Jens Stage samt FCN’s Ibrahim Sadiq får karantæne ved næste advarsel. Desuden får Jonas Wind karantæne, hvis advarslen giver mindst fire strafpoint.

FCN har Kian Hansen, Johan Djourou, Jonathan Amon og Mohammed Diomande på skadelisten.

TV
Du kan se kampen på Canal 9 og discovery+.