Kevin Diks

Sidste nyt før FC Midtjylland-FCK

Udsolgt udeafsnit
Der er endnu engang udsolgt i vores udeafsnit i Superligaen, så spillerne får maksimal støtte til topbraget i Herning, der får stor betydning for hvem, der i sidste ende sikrer det danske mesterskab.

Også de øvrige tribuner er totalt udsolgt, og det endelige tilskuertal afhænger af fremmødet i aften. Ti gange har vi spillet for over 11.000 i Herning, hvor kapaciteten ifølge mch.dk er 11.800. De tre bedst besøgte er:

  • 11.763 den 11. november 2007 (2-2)
  • 11.500 den 9. maj 2004 (1-2)
  • 11.422 den 10. november 2019 (1-4)
Spillerne jubler med fansene
Spillerne og fansene fejrer sejren i Herning den 13. marts. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Korte facts
Nicolai Jørgensen er nr. 4 på listen over FCK-målscorere mod FC Midtjylland. Kun Dame N'Doye (14), Andreas Cornelius (7) og Michael Silberbauer (7) har lavet flere.

Vi spiller relativt sjældent uafgjort ude mod FC Midtjylland, kun 17 % er endt uafgjort (= 6 ud af 35). Blandt de øvrige nuværende Superliga-klubber har vi kun spillet procentvis færre i Vejle med 14,3 % (2 ud af 19).

FC Midtjylland og Randers FC er de eneste nuværende Superliga klubber, hvor vi har scoret på alle vores straffespark (6 ud af 6 henholdsvis 3 ud af 3). Det er også to af de tre klubber, vi har fået færrest straffespark mod gennem tiderne - sammen med Vejle, hvor vi har scoret på tre ud af fire.

Vores seks straffespark i Superligakampe mod FC Midtjylland er scoret af:

  • Jacob Laursen, 17.05.01
  • Álvaro Santos, 13.04.06
  • Andreas Cornelius, 15.08.14
  • Nicolai Jørgensen, 01.05.16
  • Robert Skov, 25.11.18
  • Jonas Wind, 19.05.21


Denne dato
Vi har én gang før mødt midtjyderne den 1. maj, og tilfældighederne vil også, at vi har vundet alle kampe, vi har spillet denne dato:

  • 2002 h Vejle 2-1
  • 2004 u OB 4-0
  • 2005 u Viborg 2-0
  • 2011 h SønderjyskE 3-0
  • 2016 h FC Midtjylland 5-3

Vi har i alt mødt Midtjylland 13 gange i maj, og ingen kampe er endt uafgjort (V6, T7).


Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Jakob Mastrup
Fjerdedommer: Peter Kjærsgaard
VAR & A-VAR: Jakob Kehlet og René Risum

Krogh dømmer sin 12. FCK-kamp, og den seneste var vores hjemmekamp mod Randers FC den 4. marts. Det er første gang, han dømmer os mod FC Midtjylland.


Kort, karantæner og skader
Karantæner: Júnior Brumado, FC Midtjylland

Karantæne ved næste advarsel
Næste advarsel: Denis Vavro, Kevin Diks, Pep Biel og Nicolai Boilesen
Næste advarsel til mindst 4 strafpoint: David Khocholava
Næste advarsel til mindst 6 strafpoint: Rasmus Falk

Skader
FCK: Carlos Zeca, Valdemar Lund, Victor Kristiansen, Akinkunmi Amoo og Jens Stage.


TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 16.00.