Jens Stage

Sidste nyt før AaB-FCK

AaB har fire ændringer
AaB har fire nye spillere i truppen siden i søndags: Robert Kakeeto og Kasper Pedersen samt U19-spillerne Marcus Bundgaard Sørensen (målmand) og Marcus Hannebo erstattet skadede Jakob Rinne, Frederik Børsting og Søren Tengstedt, og desuden står Jores Okore over.

I går eftermiddags var der solgt over 8.300 billetter. Det højeste tilskuertal, vi har spillet for i Aalborg, var 13.963 i næstsidste runde i 2005, hvor begge hold sloges om sølvmedaljerne. Kampen endte 1-1, og vi sikrede sølvet i sidste runde, mens AaB blev nr. 4.

Zuma & Puma - vores målscorer i duel med Jimmy Nielsen i sølvkampen i 2005


Vejene til kvartfinalen
AaB's vej: Nørresundby 8-0, Vejgaard 6-0, HB Køge 3-0
Vores vej: Hillerød 1-1 i ord. kamp, 4-2 i str.konk., FC Nordsjælland 4-1

AGF er klar til semifinalen, og torsdag spiller Randers FC-SønderjyskE og AC Horsens-Silkeborg.


Korte facts

Det er over tre år siden, vi har vundet i Aalborg, og de seneste fire er endt med to uafgjorte og to nederlag. Vi har kun vundet tre af vores seneste 12 udekampe i Aalborg siden 2012.

AaB er det hold i Danmark, der har spillet flest pokalkampe nogensinde: 206 fordelt på 66 sæsoner, hvilket er 15 mere end AGF og 20 mere end Esbjerg. (Kilde: superstats.dk) Det er syvende sæson i træk, AaB er i kvartfinalen - tre er vundet, og tre er tabt.
18/19 3-1 u Næstved
17/18 1-3 u FC Fredericia
16/17 2-3 h FC Midtjylland
15/16 4-0 u FC Roskilde
14/15 2-4 u Esbjerg
13/14 4-1 u AGF

Bryan Oviedo er den spiller i dagens trup, der har mest FCK-pokalerfaring med 10 kampe. Fire af de fem i truppen med mest pokalerfaring er ikke med i aften: Pierre Bengtsson (16), Dame N'Doye (11), Stephan Andersen (10), Ragnar Sigurdsson (7), Nicolai Boilesen (5).

Bryan Oviedo

 

Dommerne
Dommer: Jens Maae
Linjedommere: Heine Sørensen og Jesper Dahl
Fjerde dommer: Morten Krogh

Maae har dømt 26 FCK-kampe siden 2013, og den seneste var udekampen mod FC Midtjylland i november. Han har dømt os en enkelt gang mod AaB i foråret 2015.

Jens Maae
Kris Stadsgaard slap med snakken i Jens Maaes første FCK-kamp i august 2013, hjemme mod AGF.


Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

På skadelisten har vi Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudražija, Viktor Fischer, Mikkel Kaufmann, Pierre Bengtsson, Dame N'Doye og Ragnar Sigurdsson.

Hos AaB er Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Frederik Børsting og Søren Tengstedt ukampdygtige, mens Jores Okore sidder over.