Seneste nyt fra Valencia

Seneste nyt fra Valencia

Der er kun få timer til kick-off i det spanske, når der klokken 21.30 fløjtes op til UEFA Cup-kampen mellem F.C. København og Valencia CF.

 

F.C. Københavns spillere har haft masser af tid til at forberede sig på aftenens kamp, og tiden er blandt andet blevet brugt på en hyggelig gåtur i en af Valencias parker. F.C. Københavns ledere har været til officiel frokost med Valencias ditto, og der har været afholdt det obligatoriske organisationsmøde mellem klubberne, UEFA og spanske myndigheder.

 

Valencia forventer cirka 20.000 tilskuere til aftenens kamp, hvoraf godt 300 af disse vil holde med F.C. København. 120 samarbejdspartnere har taget turen herned mens cirka 170 fans forventes at være på plads til aftenens kamp.

 

F.C. København spiller i den helt blå Europa Cup-dragt, mens målmændene står i orange og sort.

 

Kampen sendes ikke på dansk TV, men svensk TV4 Sport sender opgøret. Læs mere om mulighederne for at se kampen her.