Spillerne går på banen foran Sektion 12-tifo

Sektion 12 udsolgt til topbraget

Der er igen udsolgt på Sektion 12, når F.C. København løber på banen til topkamp søndag mod FC Nordsjælland. Sektion 12 har været udsolgt til alle forårets Superliga-kampe i Parken.

I alt har flere end 30.000 sikret sig plads til kampen om den aktuelle førsteplads i ligaen, og vi forventer også, at Familietribunen bliver udsolgt en af de kommende dage.

Vi anbefaler derfor alle, der vil være sikre på en plads til kampen snart at købe en billet.

>> Du kan finde din plads på billet.fck.dk lige her!

Hvis du har sæsonkort eller abonnement opfordrer vi dig til at sikre, at din plads bliver brugt til kampen af en anden, hvis du ikke selv kan komme i Parken.

Vi minder igen om, at man skal komme i god tid til kampen samt at man skal undlade at hoppe koordineret på Sektion 12 under kampen.