Sektion 12

Sektion 12 åbner to timer før kickoff

Til hjemmekampen mod Hobro åbner Sektion 12 endnu engang en halv time tidligere, dvs to timer før kickoff.

"Det er først og fremmest for at skabe bedre rammer for det stigende antal fans, der kommer tidligt til Telia Parken og står i kø for at komme hurtigst muligt ind på tribunen," siger udviklingskonsulent Daniell Askholm.

Åbningstilbud
"Desuden vil vi gerne skabe et endnu bedre "pre-match miljø" under tribunen, og det tester vi nu af til de to nævnte kampe. Vi har bl.a. aftalt med Airgroup at give nogle gode tilbud i den første halve time af den nye åbningstid, ligesom da vi i efteråret lavede et større arrangement før vores hjemmekamp mod FC Midtjylland."

I de første 30 minutter af åbningstiden på Sektion 12 kan du få:

  • 0,5 liter Carlsberg-fadøl for 30 kr.
  • 0,5 liter Carlsberg-fadøl + valgfrit shot for 50 kr.

Der er dog ikke sæsonkort-rabat oven i disse tilbud.
 
Indgang
"Pre-match"-området vil være ved indgang B8-B10 (nærmest Imerco-tribunen), og det er disse indgange, man skal bruge i den første halve time efter tribunen er åbnet.

Hobro-kampen den 17. marts begynder kl. 17.00, hvilket er fælles kickoff-tidspunkt for alle kampe i sidste runde af Grundspillet. Sektion 12 åbner således kl. 15.00.

- - - - - -

Vi glæder os til at byde jer velkommen til dette nye initiativ, der som nævnt er en test til de to nævnte kampe, hvorefter vi evaluerer erfaringerne inden Mesterskabsspillet, der indledes i weekenden 30.-31. marts.