Dame N'Doye tiljubles

Sejr i Aarhus - Dame N'Doye tilbage med to mål

Dame N'Doye sikrede sejren i Aarhus, da senegaleseren scorede begge mål i 2-1-sejren.

Det første kvarters tid foregik mest på hjemmeholdets præmisser, men vi skabte den første store mulighed efter 14 minutter, da Santos firsttimede lige over mål. Og bare tre minutter efter endte bolden i netmaskerne, da N'Doye fejrede sin comeback-kamp med at banke bolden fladt end fra tyve meters afstand efter en god generobring af Zeca længere oppe på banen, hvorefter Fischer lavede assisten.

Herefter fik vi bedre styr på spillet, men resten af halvlegen var præget af mange intense dueller og frispark og bød stort set ikke på flere oplagte målchancer.

Det gjorde 2. halvleg til gengæld, og den var kun seks minutter gammel, da N'Doye tordnede sit andet mål ind, efter Pep Biel havde sendt Fischer til baglinjen.

Pep Biel kunne have øget til 3-0 kort efter, men i stedet kom AGF tilbage i kampen, da Thorsteinsson opsnappede en løs bold uden for feltet og udplacerede Kalle. Det gav hjemmeholdet nye kræfter, men efter en hektisk slutfase, hvor både Pep Biel og Nicklas Helenius ramte træværket holdt vi stand og tog alle tre point med hjem til hovedstaden - og sikke et comeback af Dame N'Doye!

Læs reaktioner og se højdepunkter senere i aften.

Husk hjemmekampene i denne uge mod FCN i Sydbank Pokalen torsdag kl. 17.30 og Superliga-opgøret søndag kl. 18.00 mod Sønderjyske! Find pladser lige her.