Sarah Jankovska

Sarah Jankovska skifter til løvinderne

F.C. København har skrevet kontrakt med den 27-årige midtbanespiller Sarah Jankovska.

Sarah er født og vokset op i Danmark, og hendes forældre er fra Nordmakedonien, men siden 2018 har Sarah haft dansk statsborgerskab og to gange repræsenteret Danmark på A-landsholdsniveau. Tidligere spillede hun også en række kampe på U19- og U23-landsholdet.

Hun indledte fodboldkarrieren på Østerbro hos BK Skjold og spillede siden seniorfodbold i BSF, FC Nordsjælland, B.93 og HB Køge, inden hun i 2023 skiftede til Dijon FCO.

Efter to år i fransk fodbold rejste hun til FC Badalona Women i den bedste spanske liga, men glæder sig nu til at komme hjem og repræsentere F.C. København i A-Liga.

Romaney Pinnock, Head of Women's Football, siger om aftalen med Sarah Jankovska:

"Hun har åbent talt om de personlige udfordringer, hun har oplevet under sin fodboldkarriere, og hvordan disse har hjulpet hende til at blive mentalt stærkere. Vi håber at kunne tilbyde Sarah et støttende og professionelt miljø, der giver hende mulighed for at stråle både på og uden for banen," siger Romaney Pinnock.

Sarah får trøje nummer 10 og kan komme i aktion allerede til lørdagens hjemmekamp kl. 13 mod ASA, Aarhus.

>> Læs mere her om løvindernes hjemmekampe

Fabiana Alcalá, Sarah Jankovska og Romaney Pinnock
Fabiana Alcalá, Sarah Jankovska og Romaney Pinnock. Foto: FCK Media