Rooba på pinebænken

Kort inde i torsdagens kamp mod Mallorca pådrog Urmas Rooba sig et vrid i det ene knæ, og måtte udgå fra kampen. Urmas Rooba skal scannes, og det frygtes, at Rooba har pådraget sig en korsbåndsskade. Skulle bekymringerne vise sig at holde stik, vil skaden desværre holde ham ude resten af året.

Så snart der er nyt vedrørende Urmas Rooba vil vi selvfølgelig bringe det her på FCK.DK.