Roald Poulsen forlænger med UPE-FCK

Roald Poulsen, Technical Director for UPE-FCK (F.C. Københavns fodboldskole i Sydafrika, red.) i tre år, har per dags dato forlænget sin kontrakt med yderligere to år frem til den 31.december 2004.

- Jeg er utrolig glad for, at Roald har valgt at fortsætte hos os. Han er en stor trænerkapacitet og har fået andre gode tilbud fra Zambia og Premier League-klubber i Sydafrika. Roald Poulsen er primusmotor for fodboldskolen i Port Elizabeth, samt ansvarlig for opbyggelsen af et scout-net i hele Sydafrika. Han er derfor en vigtig mand for klubben, siger Niels-Christian Holmstrøm til www.fck.dk.