Reservekamp FCK-FC Helsingør

Reservesejr på 3-0 over FC Helsingør

På mål af Nicolai Jørgensen, Mamoudou Karamoko samt Daniel Haarbo vandt vi i dag vandt 3-0 over FC Helsingør i en times reservekamp på Nummer 10.

Regn, kulde og en kraftig blæst gjorde betingelserne temmelig vanskelige, men det blev en ganske udmærket testkamp, hvor vi også kunne glæde os over, at Luther Singh fik comeback, da han blev indskiftet i det sidste kvarter.

De to hold og dommerne aftalte inden kampen at ændre spilletiden fra 45+15 minutter til 2 x 30 minutter, og gæsterne fra Helsingør havde bolden mest i den første halve time, men kom ikke tættere end et stolpeskud.

Vores farligste angreb kom efter kontraer, og på et sådant scorede Nicolai Jørgensen i det 17. minut, da hans afslutning ramte en modstander og snød Helsingør-keeperen.

Nicolai Jørgensen
Nicolai Jørgensen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Kort før pausen var Mukairu tæt på at øge, efter Amoo havde spillet ham godt fri i venstre side af feltet, men han skød tæt forbi den nærmeste stolpe.

Efter pausen, hvor vi fik den kraftige vind i ryggen, lagde vi hårdt ud med flere gode angreb og to mål mere i de første ti minutter.

Først øgede Mamoudou Karamoko til 2-0 efter godt forarbejde af Amoo og Jelert i højre side, og fire minutter senere øgede Daniel Haarbo til 3-0, efter at Jelert havde generobret bolden højt oppe på deres halvdel.

Mamoudou Karamoko
Mamoudou Karamoko. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Vi havde chancer til både fire og fem mål, mens Helsingørs bedste tilbud var et direkte frispark, der strøg lige over mål.

Alt i alt en udmærket testkamp trods de vanskelige forhold - og som nævnt glædeligt at Luther Singh igen kom i kamp, da han afløste Mukairu i det sidste kvarter. Han nåede at have et par gode aktioner, men mangler selvfølgelig stadig noget i boldomgangen og sammenspillet efter den lange pause.

Luther Singh
Luther Singh. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Mandag den 4. april 2022, kl. 12.30 på Nummer 10. Reservekamp (2 x 30 minutter)
F.C. KØBENHAVN II-FC HELSINGØR II 3-0 (1-0)
17.: 1-0 Nicolai Jørgensen
34.: 2-0 Mamoudou Karamoko
38.: 3-0 Elias Jelert
Dommer: Jakob A. Sundberg

21 Kalle Johnsson – 38 Elias Jelert, 18 Andri Baldursson, 59 Ethan Amundsen-Day, 19 Bryan Oviedo - 23 Akinkunmi Amoo, 8 Isak Johannesson, 39 Daniel Haarbo, 17 Paul Mukairu (44.: 7 Luther Singh) – 9 Nicolai Jørgensen, 29 Mamoudou Karamoko

Ikke benyttet: 31 Johan Guadagno, 58 Ali Almosawe