Reserverne møder Skovlunde IF

FCK/KB byder fans, tilskuere, modstander og dommere velkommen til søndagens tidlige fodboldkamp i Frederiksberg Idrætspark mellem F.C. Københavns SAS Ligareserver og Skovlunde IF.

 

Skovlunde IF har haft en blandet start på forårssæsonen med to sejre og tre nederlag samt en enkelt uafgjort. Resultater som pt. rækker til en midterplacering i tabellen. Den seneste kamp blev spillet i Slagelse, hvor holdet måtte se sig besejret med 2-1.

 

FCK/KB har på alle måder indhentet det forsømte fra efteråret – godt nok endte den sidste kamp mod Stenløse målløs – men i betragtning af, at holdet spillede med 10 mand i næsten en time, så kan FCK/KB være ganske godt tilfreds med resultatet. Den modsatte kamp i efteråret endte 2-1 til Skovlunde efter en lige kamp - og en Skovlundescoring langt inde i overtiden.

 

Med håb om en god, spændende og velspillet fodboldkamp - endnu engang velkommen søndagens opgør i 2. division Øst. Der er kick-off klokken 10.30.

 

Husk at Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 40,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.