Carlos Zeca

Reaktioner fra Wind, Zeca og Fischer

Jonas Wind
"Det er simpelthen løgn, det her, tænkte jeg, da vi kom bagud. Vi havde jo brændt et hav af chancer, og så scorer de på deres første. Men vi formår at holde moralen oppe, holdet står sammen og kommer stærkt tilbage og heldigvis får vi hevet den hjem til sidst. Stefan har været lidt efter mig med, at jeg ikke kom nok i feltet på dødbolde, men det lykkedes vist meget godt denne gang..."

Carlos Zeca
"Efter vi kom bagud, så vidste vi, at der stadig var tid til at score, og vi gik ikke i panik. Vi begik én fejl, og de scorede, men det er hvad der kan ske. Vi viste stærkt sammenhold og stor vilje til sejr, og jeg er meget stolt af holdet i dag og også efter det, der skete i 1. halvleg i søndags. Vi viste god karakter i dag, men når det er sagt, så er der stadig meget, vi kan og skal forbedre i spillet."

Viktor Fischer
"Det var virkelig dejligt at være med fra start igen, det har jeg ikke prøvet siden december sidste år. Men først og fremmest er jeg enormt glad for den her sejr. Det var en af de rigtigt gode, sådan som kampen udviklede sig, og vi viste stor styrke i holdet, selv om vi kommer bagud. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den sæson, hvor vi startede med at tabe hjemme til Horsens og så kom vi bagud hjemme mod KuPS og udlignede på et sent straffe, men siden begyndte det hele så småt at klikke. Jeg håber, det også er det, der er ved at ske nu."