Præcis så svært som forventet

Præcis så svært som forventet

God dansk 1. halvleg, men fransk pauseføring
Pospech var ikke blevet klar til kamp, så Kvist spillede højre back. Pospech blev i sidste ende erstattet af Santin, der sendte Grønkjær ned på venstre midt og Vingaard over i højre. Marseille havde fem nye med, blandt Kaboré og Ben Arfa, der kom ind og scorede de to sidste mål i PARKEN, så selv om det bestemt var kompetente afløsere, var det alligevel et tegn på, at træner Deschamps havde mere end et halvt øje på den kommende weekends prestigeopgør mod Paris St. Germain.

Den franske indsats i de første 45 minutter var da heller ikke prangende, hvilket dog også var udtryk for, at københavnerne gik på banen med den indstilling, at man ville have et godt resultat og i store periode af 1. halvleg var rigtig godt med i kampen. Franskmændene sprudlede lidt de første 10 minutters tid, men ellers skulle man helt hen til det 43. minut, før de for alvor viste tænder – men så sad bolden desværre også i netmaskerne på det, man med alle fodboldsprogets floskler kan kalde ærgerligt, unødvendigt, nærmest ufortjent og i hvert fald på det absolut dårligste tidspunkt

Løverne havde dog ikke spillet sig frem til de helt åbne chancer, men der var flere kompetente afslutninger, der med lidt større held og præcision kunne have åbnet kampen i en anden retning. Kvist havde f.eks. en udmærket afslutning i sidenettet efter små 10 minutter, flot spillet fri af Vingaard, og efter 35 minutter fik N’Doye en god hovedstøds-chance efter et fremragende indlæg fra Oscar Wendt, men headede lige på Mandanda. Med en smule held havde senegaleseren også fået et straffe minuttet senere, da hans landsmand Diawara ramte ham i hovedet med et usædvanligt højt ben, da han skulle sparke en bold væk, men dommer Cakir mente ikke, at det var strafbart.

Svært at tro på miraklet
0-0 havde egentlig været et rimeligt billede før pauseteen, men den franske klasse fornægtede sig ikke, og selv om tre københavnske scoringer stadig ville fremtvinge forlængning, så var det efterhånden svært at holde liv i den meget spinkle drøm om et københavnsk mirakel ved Middelhavet.

De medrejsende FCK-fans gjorde dog en tapper indsats for at komme til orde i en lydkulisse præget af to franske fan-fraktioner på hver sin endetribune, der lød som en blanding af en jysk håndboldhal og et sløjdværksted for folkeskoleelever. Og så fik de en fest ud af at smide papir op i den kraftige vind, der blæste på langs af banen.

Marseille udbyggede til 3-0
Efter pausen var gæsterne godt med i kampen i det første kvarters tid, men stadig uden at komme til de helt store chancer. Efter en times tid kom Ailton ind i stedet for Grønkjær, der ikke rigtig havde haft held med sine driblinger og kontraløb på venstrekanten. Kort efter voldte et godt fladt skud fra Vingaard lidt problemer for Mandanda i Marseille-målet, og Zanka var lige ved at prikke returbolden ind. Men i stedet slog franskmændene kontra og udbyggede føringen til 2-0. Den lille Koné fik en fornem lang aflevering fra Ben Arfa og smuttede fra Antonsson, afdriblede Wiland og spadserede bogstaveligt talt ind over målstregen.

Den komfortable føring betød, at løverne kom frem til lidt større chancer end tidligere, og både Hutchinson og Ailton var tæt på at reducere, men ligesom i den første kamp manglede mestrene den sidste skarphed og præcision mod et hold, der ganske enkelt også bare var bedre. Hvilket man desværre ikke kunne sige om de franske mesterskabsaspiranter. 11 minutter blev det 3-0 efter endnu en scoring af Koné, da Zanka ikke kom med frem i en offside-fælde, så den lille tekniker fik tid og plads til både at tæmme bolden og elegant løfte den over Wiland til 3-0.

Reducering af Ailton
Kort før tid fik Ailton dog pyntet lidt på resultatet, da han fik en dyb stikning fra Antonsson og smuttede fra forsvaret og køligt udplacerede Mandanda med en præcis inderside.

Dermed blev det en gentagelse af resultatet fra den første kamp, men mens man i PARKEN kunne tillade sig at ærgre sig over at det ikke blev til blot det ene point, så var der ikke meget at komme efter i aften, og der kan ikke sættes en finger på det franske avancement til 1/8-finalen mod Benfica. Løverne må bare tage de mange udmærkede takter med til forårets SAS Liga og have i baghovedet, at sidste års kampe mod Manchester City også viste sig at give et godt afsæt til den hjemlige turnering. Nu ser vi frem til søndag den 7. marts, når AGF gæster PARKEN!