I morgen lander KB-jubilæumstrøjen i FCK Fanshop
F.C. København hylder KB’s 150-års jubilæum med en eksklusiv trøje.
Trøjen tager afsæt i KB’s ikoniske blå og hvide striber – farver, der fortsat definerer F.C. København i dag – og kombinerer det historiske udtryk med et nutidigt design. Den bæres af spillerne til mandagens hjemmekamp i Parken.
>>> Se nærmere på trøjen her
Jubilæumstrøjen kan købes online og i butikker fra i morgen, fredag den 24. april 2026 – først af klubbens medlemmer (sæsonkortholdere og abonnenter – herunder FCK+ abonnenter).
Få pre-access til KB-jubilæumstrøjen i morgen kl. 9.00 med FCK+
Trøjen er produceret i et begrænset antal, og der kommer ikke flere. Salget sker derfor efter først-til-mølle-princippet og så længe lager haves – både ved medlemssalg og offentligt salg.
- Online medlemsadgang kl. 9:00: F.C. Københavns medlemmer (sæsonkortholdere og abonnenter – herunder FCK+-abonnenter) kan købe trøjen allerede fra kl. 9:00 – kun online og via det link, der sendes til medlemmer, som er tilmeldt klubbens nyhedsbrev. Skriv dig op her.
- Offentlig lancering kl. 10:00: Alle interesserede kan sikre sig den eksklusive trøje i FCK Fanshop og på fckfanshop.dk.
>>> Få adgang til pre-access og 10% rabat med FCK+ abonnement her
FCK+ abonnementet koster 69,- kr. om måneden (uden binding) og giver adgang til en række fanfordele. For eksempel rabatter og forkøbsmuligheder på billetter samt adgang til eksklusivt FCK TV-indhold, herunder live-streaming. Derudover får du fast 10% rabat i FCK Fanshop samt pre-access til lanceringen af KB-jubilæumstrøjen i morgen.
Voksentrøjerne koster 799,- kroner, mens børnetrøjerne koster 599,- kroner. Trøjen sælges udelukkende med lange ærmer, og der kan ikke tilkøbes tryk.
Trøjen fås til herrer, kvinder og børn i følgende størrelser:
- Unisex-model: XS–3XL
- Kvindemodel: 2XS–2XL
- Børnemodel: str. 128–176 cm