Poulsen har fløjten

Poulsen har fløjten

INDBYRDES OPGØR
25.10.1995, F.C. København 0-2 AGF
19.11.1997, F.C. København 1-1 (3-1 e.f.s.) AGF
05.05.2016, AGF 1-2 F.C. København

> Læs mere om de indbyrdes pokalkampe mod AGF i denne optakt

OM DOMMERNE
Dommer: Anders Poulsen
Linjedommere: Henrik Sønderby og Daniel R. Krogstrup Nørgaard
4. dommer: Michael Johansen

Den 35-årige Anders Poulsen har dømt i den øverste række siden 2011/12-sæsonen. I Superligaen har han dømt F.C. København 12 gange (syv sejre, to uafgjorte og tre nederlag) og så har han fire gange dømt F.C. København i DBU Pokalen. Alle fire pokalkampe er vundet, dog måtte F.C. København en enkelt gang – i foråret 2015 – ud i en straffesparkskonkurrence, før sejren blev hevet i land.

F.C. København og Anders Poulsen i DBU Pokalen
25.09.2013, Hvidovre 2-4 F.C. København
30.10.2014, FC Roskilde 2-3 F.C. København
05.03.2015, F.C. København 0-0 (5-4 e.s.) Randers FC
01.03.2017, B.93 0-3 F.C. København

KARANTÆNE-INFORMATION
Hverken i den første pokalkamp mod Jammerbugt FC eller i den anden mod B.93 fik F.C. København nogle gule kort. Derfor er der naturligvis ingen spillere, der er blot i nærheden af en karantænedag – altså medmindre der falder et rødt kort.

Skulle F.C. København få et rødt kort i kampen mod AGF, skal en eventuel karantæne afsones i DBU Pokalen – under forudsætning af, at F.C. København vinder og går videre. Skulle F.C. København – eller AGF for den sags skyld – få et rødt kort, og tabe kampen, skal karantænen afsones i Alka Superligaen. Hvor mange karantænedage der skal afsones, afhænger af hvor mange strafpoint et eventuelt rødt kort ”indbringer”.

Gult kort giver 3 (mild forseelse), 4 (middel forseelse) eller 6 strafpoint (grov forseelse). Rødt efter to gule kort giver 13 point i tillæg. Direkte rødt giver 30 point i tillæg.

En spiller kommer i karantæne, når disse grænser passeres:
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148…
Passeres mere end en grænse, giver det en spilledag for hver grænse der passeres.


DATOEN 6. APRIL
F.C. København har tre gange tidligere spillet en pokalkamp på datoen 6. april. De tre kampe er endt med en sejr, et nederlag samt en uafgjort:

06.04.2000, F.C. København 2-0 Silkeborg IF (Brattbakk og Mio scorede)
06.04.2005, Brøndby IF 1-0 F.C. København (Morten Skoubo matchvinder)
06.04.2016, F.C. København 1-1 Brøndby IF (Pukki og Delaney scorede)

Den sidstnævnte 1-1’er viste sig at være nok til at sende F.C. København i pokalfinalen. For i returkampen 14 dage senere på Brøndby Stadion sikrede Nicolai Jørgensen F.C. København en 1-0 sejr og en plads i pokalfinalen.