Positivt nyt fra Peter Bangs Vej

Både Tomas Antonelius, Jörgen Pettersson og Peter Møller skulle være klar til lørdagens kamp i Viborg.

Jörgen Pettersson trænede fuldt med efter sit trælår i landskampen for Sverige, og han mærker intet til sin skade. Antonelius virker også upåvirket af sin knæskade. Peter Møller har stadigvæk ondt i ankelen, og sparer sig selv for at blive klar til lørdagens kamp. Møller forventer dog at træne fuldt med i morgen, fredag klokken 15.00, hvorefter truppen rejser til Viborg for at lade op.

- Jeg har sparet min hæl i ugens løb og ikke trænet med. Det gør ikke ondt. Kan jeg træne fredag uden at der går hul på såret, så er jeg klar til kampen på lørdag, siger Peter Møller til www.fck.dk.

Todi Jónsson havde lidt problemer med sit baglår i dag, men regner dog også med at være til rådighed til kampen på lørdag mod Viborg.

Christian Lønstrup trænede også med, og hans genoptræning går planmæssigt fremad.