Bjergudflugt i Tyrol

Podkort fra Østrig #3 2023

I denne episode følger vi op på tirsdagens Schalke-kamp og taler desuden med analytiker Nicklas Pedersen.

Ud over at fortælle om sin baggrund og analyseopgaverne til hverdage og kamp, så giver han en dugfrisk rapport fra sin smuttur til Dublin, hvor han så Shamrock Rovers mod Breidablik.

Dagen efter Schalke-kampen fik spillerne fri om eftermiddagen, og nogle valgte - sammen med medlemmer fra staben - at tage på en lille bjergudflugt i de smukke omgivelser omkring Scheffau am Wilden Kaiser.

Nogle fra staben gik endda den lange tur op ad snoede og stejle stier, mens spillerne tog bjergbanen og blandt andet fordrev tiden med en gondolquiz for åben mikrofon.

Til sidst i podcasten så FCK TV's videofotografer, Andreas Højberg og Mathias Sørensen, sit snit til også at stjæle mikrofonen for at spørge nogle af spillerne, hvad de synes om vores nye hjemmebanetrøje.

>> Hør Podkort #1

>> Hør Podkort #2

Du kan høre alle vores podcast her - og på Spotify, Apple Podcast og en række andre podcast-sites og -apps.