Peter Ankersen indkaldt til landsholdet

Vores højre back, Peter Ankersen, er blevet efterudtaget til landsholdet og møder ind til træningssamlingen fredag formiddag.

Dermed slutter Ankersen sig til FCK-holdkammeraterne William Kvist, Nicolai Boilesen og Viktor Fischer, der allerede er en del af landsholdstruppen.

”Jeg er rigtigt glad for at være med på landsholdet igen, som jeg har været en del af gennem en længere periode gennem VM-kvalifikationen og føler mig som en del af. Jeg har ligesom resten af holdet i FCK mærket en formfremgang på det seneste og føler, at jeg er godt på vej mod topformen igen. Nu ser jeg frem til at mødes med resten af truppen og vil gøre mit bedste for at bidrage på træningsbanen - og i kamp - hvis Åge vælger mig,” siger Peter Ankersen.

Danmark møder tirsdag Chile klokken 20.00 i Aalborg.