Peter Christiansen

PC før Youth League: En historisk kamp

Når F.C. Københavns U19-hold tirsdag aften møder FC Nantes i kvartfinalen i UEFA Youth League, som er ungdomsfodboldens udgave af Champions League er det første gang FCK Talent er nået så langt i turneringen:

Slet ikke i mål
“Det er en historisk kamp. Ikke bare for vores talentafdeling, men for hele klubben. Samtidig er det endnu et bevis på, at vi er på rette vej med det store arbejde og de ressourcer, vi har lagt i vores talentudvikling i FCK. Når det er sagt, så er vi slet ikke i mål og jeg ved, at drengene er sultne efter mere, som vi altid er i klubben,” siger Peter Christiansen, Sportsdirektør i F.C. København.

Holdet vandt først deres gruppe med Manchester United, Bayern München og Galatasaray som modstandene, mens de sidenhen slog de slovakiske mestre fra Zelina ud; forud for aftenens kamp mod de franske mestre fra Nantes.

Et stort strategisk parameter
“Det primære mål med vores talentarbejde er at skabe spillere, der er dygtige nok til at bidrage til, at førsteholdet når vores sportslige mål. Det er et stort strategisk parameter for os og derfor er det vigtigt, at de i deres uddannelse bliver matchet stærkt også internationalt og får prøvet af på egen krop, hvad der kan være i vente for dem senere hen. Det er kampe som den mod Nantes et godt middel til,” siger Peter Christiansen.

Du kan se kampen live via din FCK-App eller tv.fck.dk med FCK+ fra klokken 17.55. Læs mere her.