Pavlovic på pletten

Pavlovic: Alle er spændte og tændte

Vores serbiske landsholdsangriber har benyttet de ekstra fridage til at tage hjem og besøge familien, og nu gælder det derbyet:

- Vi har haft et par ekstra fridage, og det har været perfekt. Jeg har været en lille tur hjemme i Serbien, og det betyder meget for mig. Men nu står vi her og vejret er dejligt, banerne er gode igen, så alt er i orden til en toppræstation på søndag, siger Andrija Pavlovic, der ikke ser noget problem i, at derbyet ligger lige efter vi har sikret os mesterskabet.

- Jeg synes faktisk timingen er perfekt. Vi sikrede mesterskabet allerede i fredags, og nu skal vi spille en af de vigtigste kampe i hele sæsonen. Og vi behøver ikke nogen ekstra motivation til den største kamp i Superligaen. Fansene er spændte og tændte, og det er vi også, og jeg er sikker på, at de nok skal få en stor kamp.

- Vores fans har været helt fantastiske, og nu har jeg endda også fået en ny sang! Jeg håber, jeg kan glæde dem på søndag med et mål og en sejr, smiler Pavlovic.