På tur i tårnet

Tirsdag bringer os tilbage på 4. sal i kontortårn D, hvor PARKENs informationsafdeling er placeret. Informationschef Charles Maskelyne blev bedt om at fortælle lidt om arbejdet i afdelingen.

Vi er midt i vinterpausen - hvad laver informationsafdelingen?

- Det er egentligt underordnet, hvilket tidspunkt på året det er, der vil altid være nogen der gerne vil vide noget om F.C. København - fodbold/håndbold - eller om PARKEN og det kan være alt fra journalister, samarbejdspartnere, skole projekter, aktionærer, FCK-fans til udenlandske fodboldfans, der vil have autografer eller lignende - så vi er altid i fuld gang, starter Charles Maskelyne.

- Nu er klubbens fodboldspillere ligeledes tilbage fra vinterferien, så vi er tit ude til træning og holder os dermed ajourført med hvad det sker på Peter Bangsvej. Vi snakker med trænere og spillere, laver interviews til hjemmesiden, koordinerer autografskrivningen og varetager andre medieopgaver for spillerne. Jeg har i de sidste par dage eksempelvis talt med mange journalister, blandt andet en hel del fra Norge, idet de er meget bekymrede for Erik Mykland og gerne vil høre om hans skade - man kan virkelige mærke at det er stor respekt for og interesse omkring Erik i hjemlandet.

?og så er der også FCK håndbold?

- Ja, det er rigtigt. Vi har mange håndbold hjemmekampe ude i Frederiksberg Hallen her i januar/februar, og jeg er redaktør for vores FCK Håndboldprogram, som bliver trykt i MetroXpressen. Det er en spændende ny udfordring for mig at lære mere om håndbold og jeg taler tit med FCK Håndbolds sportschef, Søren Herskind, de to chef trænere og Camilla Thomsen, som er ansat her i PARKEN. Herigennem lærer jeg en hel masse om hvad der rør sig i håndbold verdenen. Jeg er selvfølgelig også med til kampene og glæder mig meget til Cupwinners Cup kampen mod Lokomotiva Zagreb her på lørdag.

- Vi benytter også vinterpausen til gennemgå vores eksisterende arbejde i informationsafdelingen og kigger på om der er noget vi kan gøre anderledes eller bedre. Eksempelvis samarbejder vi lige nu med E-billetter om at forbedre vores sæsonkort procedure, så man kan bestille over nettet. Vi kigger også på hvordan vi kan lave en endnu bedre hjemmeside - indenfor de økonomiske rammer vi har, tilføjer Charles.

Hvad laver du når det kommer en ny fodboldspiller til klubben?

- Jeg vil gerne understrege at informationsafdelingen IKKE sidder med masser af information om forhandling med nye spillere. Vi deltager ikke i rygtedannelsen og der er ingen her i huset, Flemming Østergaard og Niels Chr. Holmstrøm undtaget, der ved hvad det sker på spillerfronten. Niels Chr. Holmstrøm er hovedansvarlig for spillersalg- og køb, og jeg får besked fra ham når en ny kontrakt er på plads. Jeg bestiller herefter presserummet fra konferenceafdelingen, sender invitationer ud til pressemøde til pressen, således at alle er underrettet om at der sker noget herinde. De fleste af de spillere der kommer her har erfaring med pressen og ved hvordan de skal tackle et pressemøde, så det er sjældent at det er nødvendig at briefe spillerne på forhånd, men jeg møder dem selvfølgelig og fortæller lidt om, hvad der skal foregå til pressemødet, slutter Charles Maskelyne.