Old Boys i kvartfinalen

De to seneste sæsoner er FCK Old Boys nået til landspokalfinalen, men begge gange har udbyttet desværre kun været sølvmedaljer. På mange måder et pænt resultat men alligevel svært at glæde sig over. I 2005 blev det til et nederlag på 2-4 mod Lyngby og i 2006 blev det til et nederlag på 2-5 mod AGF.

 

Drømmen og målet om guldmedaljer i dette års landspokalturnering er fortsat i live, her hvor vi er nået til kvartfinalerne med AB som modstander. AB møder blandt andet op med tidligere landsholdsanfører René Henriksen i spidsen, så der venter en svær men ikke uløselig opgave i dag onsdag klokken 20.00 på AB’s baner i Bagsværd. Der er fri entré, så kom og støt op om de gamle drenge.