Nyt fra træning

Det var en flok tændte spillere, der trænede på KB i dag. Intensiteten var høj i øvelserne og da træningen blev afsluttet med en minikamp mellem to, til lejligheden udvalgte hold, blev der igen gået til den.

På det ene hold, som godt kunne minde om en tilnærmet startopstilling søndag, var følgende spillere at finde: Rune Pedersen, Urmas Rooba, Martin Albrechtsen, Bo Svensson, Tomas Antonelius, Thomas Røll, Erik Mykland, Peter Nielsen, Sibusiso Zuma, Todi Jónsson og Jörgen Pettersson.

Møller var ikke at finde til dagens træning, da det er blevet besluttet at skåne hans hæl så meget som muligt. Han forventes dog i træning lørdag, og burde være klar til kamp søndag.