Pep Biel

Ny rekord: Flere end 18.200 klar til den nye sæson

Der er nu flere end 18.200 F.C. Københavnere, der har sikret sig en plads til den kommende sæson med et sæsonkort eller et abonnement. Dermed er vi på det højeste antal nogensinde og der er fortsat rigtigt gode pladser at finde.

Fristen for gentegning af sæsonkort udløb ved midnat og der er allerede nu flere FCK-fans med et sæsonkort eller et abonnement end vi sluttede seneste sæson med:

Klubben på rette vej
”Vi glæder os meget over, at så mange har valgt at forny deres sæsonkort eller beholde deres abonnement. For os er det en meget stærk indikator på, at F.C. København er på rette vej på en lang række områder og vi vil arbejde hårdt på at gøre det endnu bedre i den kommende sæson, hvor vi strategisk vil arbejde målrettet med at forbedre oplevelsen herinde,” siger Jacob Lauesen, der er direktør i F.C. København.

Europæisk bold trækker
Den seneste Superliga-sæson endte med ny tilskuerrekord i Parken, og til efteråret venter der store europæiske aftener i Parken, hvor der er international topfodbold på programmet i enten Champions League eller Europa League for FCK:

”Vi kan se det tydeligt på vores salg af Platinkort, der giver adgang til de europæiske kampe også. Her har vi rundet 5000 solgte kort, som er en markant stigning i forhold til seneste sæson,” fortæller Jacob Lauesen, der forudser, at flere tribuner kan ende som udsolgte i forhold til sæsonkort:

Udsolgte tribuner nærmer sig
”På Sektion 12 er der venteliste til et sæsonkort eller et abonnement og på Nedre C kommer vi også til at være tæt på udsolgt af sæsonkort i den kommende sæson, hvis tendensen fortsætter. Samtidig har vi åbnet for nogle meget attraktive pladser på A-tribunen, som der også er god efterspørgsel på. Det er virkelig positiv udvikling,” siger Jacob Lauesen.

Du kan læse mere om mulighederne for sæsonkort eller abonnement til Parken her: https://www.fck.dk/kort/abonnement-saesonkort